Flyttedag…

Hold da helt op, for en dag! Er godt nok træt nu. Har slæbt og flyttet møbler siden i morges – men nu er vi også helt færdige. Nu skal Annegrete og Morfar bare lige have sat det hele på plads. Jeg har været så heldig at få en gammel “grav-kiste” hjem til vores stue. Den er rigtig flot. Min plan er at putte alt ungernes legetøj deri, så det er gemt lidt af vejen. Jeg har også fået en masse garn til Krea-klubben. Annegrete og jeg var alene om at flytte i dag. Nu håber jeg hun slapper lidt af i aften og de næste par dage. Vi glæder os til hun og Morfar kommer ned og holder lille juleaften hos os på fredag. Så skal vi rigtig julehygge og ligge alle de sidste par dage bag os. Nu begynder en ny del i vores families liv og vi ser meget frem til det.

Jeg har muligvis fået lokket Morfar og Annegrete med til at vi må køre to af deres traktorer i traktorklubben til foråret/sommeren. Vi skal bare lige meldes ind i klubben – men mon ikke vi får lov til det? Er du gal jeg er helt hoop på det! De har nemlig, mindst, to traktorer tilovers – og dem kunne vi jo lige så godt drøne rundt på og vise frem, ikk? smiley