Træning med begge heste…

Eller træning og træning. Jens og jeg tog kun en god lang ridetur ud over markerne og i skov og krat. Han var lidt træls pga. alle de rådyr der var i krattene og hidsede sig pænt meget op pga. det, hvilket også resulterede i, at han vendte 180 grader på vej hjem fordi han blev bange. Skøre hest. Et par 100 meter længere væk, fik jeg ham dog stoppet og vi kunne ride tilbage igen. Henning var så dygtig og vi gik langs vejen og mødte en masse trafik, postkasser og plastik. Han rørte sig ikke ud af flækken. Det gik også bedre med at få bringeselen på ham. Jeg har fundet et godt trick, så jeg nemmere kan få det på.

Jeg har også fået gjort rent og fint i vaskerummet. Det trængte godt nok. Der var fyldt af nummermænd og andet “sjov”. Så skønt, når der bliver lavet lidt. Nu vil jeg holde en velfortjent kaffepause og så ned og hente ungerne. Den står på gymnastik i aften…

Helt booket op…

Kom lige til at se i kalenderen og opdagede at vi rent faktisk er booket helt op fra nu af og til jul, hver weekend! Det er jo crazy.
Vi havde jo snakket om at tage ud og købe julegaver sammen, John og jeg – men kan ikke lige se, at vi har tiden til det i weekenderne. Denne weekend er der jo kandis og jeg ville gerne en tur til frisør lørdag og søndag er der jo hestetræning. Der er også Londonturen, der strækker sig over en hel weekend.
Der er også planlagt en sommerhustur i nærmere fremtid med Bitten og Jørgen. Ved dog ikke helt hvad vi gør med det hestetræning. Der bliver en del aflysninger her i december – men det tror jeg mange er nød til, også pga. julefrokoster osv. Så håber hestetræningen holder “Juleferie” i december. Vil lige høre nærmere om det, når vi skal op og træne søndag. Puha, bliver ikke sjovt, ovenpå Kandis-julefrokosten, at skulle op og træne søndag. Birgitte og Peter holder også Julefrokost i december – så vi har nok at se til i hvert fald. Men glæder os virkelig til en hyggelig december månede.

Jeg fik også lige farvet garnet i går – så er det tip-top til julefrokosten lørdag. Planen i dag er ellers at sørge for min dårlige mand og få taget et ryk mere ude i udehuset. Elsker mine små projekter og elsker, at man kan se en forskel, hver gang med flytter lidt og laver lidt derude. Lidt har også ret.