En af disse dage…

Åh, det er virkelig bare en af disse dage, hvor man ville ønske, man aldrig var stået op. Sygt barn og går selv og skranter. Bare ikk så fedt. Har fået ordnet lidt praktisk, såsom at få handlet ind til hele ugen, betalt regninger og opdateret mit jobsøgningshalløj hos HK for de sidste par måneder. Skal til møde fredag nemlig. Håber de vil hjælpe mig igang med noget uddannelse denne gang.

Liselotte valgte at hoppe over hegnet i dag og rendte forvildet rundt udenfor Mogens og Brutus. Jeg fik hende hurtigt fanget og bestemte mig for, at det nok var tiden til, de skal fast ind og bo til næste forår. Brutus kommer selvfølgelig ind og ud, men de to geder, må stå inde fra nu af. Hun er også ved at være godt tyk hende Liselotte – mon ikke det er fordi, hun har små bebse-geder i maven?

Af navne til Hængebugsvinene har vi tænkt på Thyra og Dorit – Synes det er nogle sjove navne… smiley

Mødet med søs…

Torsdag aften var dagen, hvor jeg skulle gense min ældre storesøster – Anette. Vi mødtes på Jerslev Kro, hvor vi fik en kop kaffe og lidt småkager. Ungerne legede rundt, og var lidt utålmodige – men det gik. Anettes biologiske far kom også og gjorde os selvskab. Han bor nemlig i Jerslev – så det var jo nemt og bekvemt. Vi fik en god snak og jeg fik svaret på en masse spørgsmål om hvordan min mor var dengang og hvorfor hun havde bortattopteret Anette for 43 år siden. Historien var lang, men synes ikke den skal ud her på nettet. Men vigtigst er, at Anette har haft et godt liv med hendes mor og far og vi har fundet hinanden nu. Elsker, at jeg har fået en storesøster mere og er blevet moster til to skønne drenge derovre på Sjælland.

Efter kaffen tog jeg Anette med hjem til os, hvor jeg havde lavet noget aftensmad, som John bare lige skulle opvarme. Nemt, nemt, nemt.

Efter aftensmaden tog vi op til min anden søster, Annika, hvor min far også kom. Det var sådan en god aften og vi fik set hinandens barndomsbilleder og snakket om mor og det hele. Behøver jeg at sige jeg var træt, da jeg havde sat Anette af på kroen igen. Alle de indtryk – jeg havde svært ved at fordøje dem, og lå vågen den halve nat.

Glæder mig allerede til at se min søster igen og næste gang tager vi til Sjælland med campingvognen og bliver der nogle dage!! Ja, vi gør så!

Nye indflyttere…

På lørdag får vi flere dyr på Nørvang. To smukke damer i deres bedste alder…

(Dette billede af lånt fra DRs hjemmeside) Vi skal nok få taget nogle billeder af de skønne damer, når de flytter ind…
Og ja, det er hængebugsvin – Er de ikke vakkere? Vi tager gerne imod forslag på navne…. Kom frisk!