Ebay kup…

Så på Joans side, at hun havde et link til nogle Ugleringe på Ebay – Og dem måtte jeg da straks eje også. Er den ikke sød? Bitten skal have én af dem, som tak for hjælpen i lørdag. Hun har også et eller andet med ugler. smiley

Mette og jeg kom i Maskinforretningen i går. Jeg fik købt 2 stk. Showshine. En til mig selv og én til Mette – som en lille tak for hjælpen i lørdags. Ved godt Showshine ikke koster alverden, men håber det er tanken, der tæller. Et par lækre ride-leggins, i et nummer mindre end jeg plejer, blev det også til. Virkelig lækkert! Samt nogle sorte hesteelastikker. Er glad for de ting jeg fik købt og ved de holder længe alle tre ting. Det er jo skønt, når man føler man får noget for pengene.

Ellers var jeg oppe hos Moster med Chili i går aftes. Moster havde lidt bøvl med hendes computer – og det fik jeg så fixet. Chili synes det var hyggeligt, at være med deroppe. Da jeg kom hjem fik jeg rengjort bilen. Skal til møde i dag med Inger, så den må gerne se lidt anstændig ud. Vi skal nemlig køre i min bil, da alle kommunens biler er optaget. Jeg får selvfølgelig kørselspenge for det. Vi skal op og holde møde ang. årets julekalender. Det er altid spændende og jeg suger til mig! Glæder mig rigtig meget til årets julekalender. Så meget kan jeg da sige!

John har det en smule bedre i dag. Han har godt nok været hårdt ramt. Men er det ikke altid sådan med mænd og sygdom? smiley Håber han bliver rask til i morgen. Har nemlig en lille plan om, at vi ville i Aalborg Zoo. Lotus skal ud og se alle dyrerne. Vi var også derude dengang Chili var ca. samme alder og hun sagde VOV-VOV til alle dyrerne. Det var altså skægt. Regner med vi smørrer nogle sandwiches og ellers tager lidt godt med derud og laver en rigtig hyggelig familiedag. Glæder mig og håber vi kan komme afsted. Bliv nu rask Johnson!

Ellers vil jeg da lige fortælle om alle de lækre gaver, jeg fik i lørdags:

Osters Ergonomiske striglere
2 stk. gavekort til maskinforretningen
3 uglehalskæder (3 forskellige)
2 cowparadekøer – en stor og en mellem
En lækker kurv med en masse guf
En fleeceponcho af ungerne
Gavekort til Matas
Gavekort til Intersport
Poul Pava vase
2 stk. Poul Pava skåle
2 fine Zebra puder
En lille haveskovel
“Pottedutter”
Gavekort til Brunch for 2
Gavekort til Dybvad Plantecenter
Gavekort til Bilka/AZ/Føtex-kæden
En solvogn af min mand
Ridebukser
Ridehandsker