Lyserøde prinsesser, træthed og gaveindkøb…

Her kan I se Lotus og Merle – med til gymnastik

Lotus havde fået storesøsters den gamle gymnastikdragt på og så bare så sød ud.

Ork så træt jeg er i dag. Har ellers fået sovet 1,5 time her nu. Men i nat var bare træls. Lotus havde det vist lidt skidt. Hun hostede rigtig meget og blev ked af det og holdte os vågne. Jeg gav hende en morgenflaske og hun fik også grød og så krydsede jeg fingre for hun ville tage en laaaang formiddagslur, når vi kom hjem fra børnehaven. Det gjorde hun heldigvis – og sover stadig! Heldigt for mig.

Chili er ved at være en stor pige nu. Hun og vil så meget selv! Det sidste nye er, at hun selv finder en skål og en ske – hælder enten cornflakes eller havregryn op og putter rosiner på + selv tager mælken i køleskabet og hælder på! Derefter sætter hun sig ind og spiser og er SÅ STOLT! Det er jeg virkelig også over hende og det er bare sådan en stor hjælp at hun kan så meget selv. Mors dygtige, dygtige pige!

Planen i dag er at vi skal ud og finde en gave til Kusine Milla og Onkel Nicholai. Tager tøserne med ind og vil se om vi kan finde noget. Har en lille ide hvad de skal have hver især. Vi skal til deres fælles fødselsdag på søndag nemlig.