Vi nåede det hele…

Sikke en travl dag – men vi nåede det hele. Jeg fik ordnet hestene, hentet Chili, handlet ind, lavet aftensmad, fik ungerne i gymnastiktøj og fik John hjem i tide så han kunne komme med til gymnastik. Hjem og fik aftensmad og nu sidder vi så her -uden TV og kigger på hinanden. Eller.. Jeg sidder godt nok her ved min PC og John er gået i gang med sin Sudoku. Jeg er godt træt nu og godt øm i hele kroppen. Snotten virker til at være forduftet efter en god omgang ZUMBA i går. Det er jo dejligt – men kræfterne skal lige komme retur.

Kan mærke jeg lever!

Hold da op, jeg kan da mærke jeg lever! Var til ZUMBA i går. Det gjorde godt og jeg glemte hurtigt hvor syg jeg var og i dag har jeg det meget bedre. Tror jeg fik svedt sygdommen ud! he he. Det var en god aften og mere effektiv end sidste gang. Det skal nok blive godt!

I dag står den på gymnastik med ungerne. Chili har fået ny gymnastik-dragt og hun glæder sig meget til at få den på i aften. I går var vi nemlig på genbrugsrov og vi fandt rigtig meget godt og pænt tøj. Ja I læste rigtigt. Jeg købte tøj! Mig, der ellers ville have svoret at jeg aldrig ville købe brugt tøj – men det er altså billigt og man kan virkelig finde pænt tøj og ofte sidder prismærket stadig i. Det har altså aldrig været brugt. Men altså jeg kom hjem med et sødt lilla sæt til Lotus 25,-. En gymnastikdragt til Chili 25,-. En pak med 4 strømper (ubrugt) 10,-. En lang strikketrøje til mig selv 45,- og en sort lang tunika til mig selv 40,- samt et puslespil til Chili til 10,-! Jamen ja! Det er da billigt og tingene fejler intet. Det hele er nu vasket og klar til brug. I hvert fald ikke sidste gang jeg skal ned og lure om de har fået noget nyt tøj.

John er taget afsted på arbejde i dag. Han havde det meget bedre efter en god nats søvn. Han gik vist i seng da jeg tog til ZUMBA. Fjernsynet virker jo ikke og han gad vist ikke finde en film at se – så han gik bare i seng kl. 20. tsk tsk.

Fik lige en mail fra en gammel kollega. En meget dejlig mail. Hun har antennerne ude ang. et evt. job til mig. Bliver helt rørt over, at hun har tænkt på mig og vil prøve at se om hun kunne finde noget. Ikke at jeg regner med noget – det er ikke det! Det er mere det, at hun prøver, der kan gøre mig rigtig glad. smiley