Gymnahopsa med Mette og alle ungerne…

Mette og jeg besluttede os igår at nu skulle vi igang igen med gymnastikken med ungerne og troppede pænt op endnu engang i Klokkerholmhallen. Morten og Chili elskede det i hvert fald og Lotus og Merle var også lidt med og synes vist det var rigtig skægt at kigge på alle de børn, der rendte rundt. Er glad for vi kom afsted. John havde fri til normal tid og havde lavet mad til os da vi kom hjem samt fodret hestene. Virkelig luksus! smiley

Jeg fik mit længe ventede kald i dag. Jeg havde en lang samtale med dem, og venter nu yderligere på svar om jeg skal til endnu en samtale. Så ved stadig ikke om jeg er købt eller solgt. Nu må vi se. Jeg klør på i hvert fald!

Overskud!!

Sikke en masse dejlig overskud og boost man får efter sådan en omgang Zumba. Det var vildt fedt, at se så mange mennesker støtte om om arrangementet. Hele Klokkerholmhallen var proppet af en masse glade kvinder i alle aldre. Der var en masse man kendte i forvejen og det gjorde det hele bare endnu bedre. En rigtig god aften. Mette blev også totalt bidt af det og nu har vi meldt os fast til de næste 6 tirsdage – så må vi se derefter hvad vi så finder på og krydser fingre for holdet fortsætter i Klokkerholm. Kunne være fedt! Vi håber! Pernille og hendes fine lille gravide mave var også mødt op. Hatten af for Pernille. Hun er altså for sej. Jeg havde ikke kunne holde til det i mine graviditeter. Men, håber hun er blevet lige så bidt af det som vi andre er og hun tropper op på tirsdag. Det ville være rigtig hyggeligt. Mødte også Sammies “mor”. Jer der ikke ved det, så var Sammie min gamle Dansk Varmblod som jeg købte af hende. Vi fik lige en hurtig snak og hun fortalte han havde det godt, der hvor han så er kommet hen nu. Der var jo en del ballade efter jeg solgte ham. Åbentbart til de forkerte hænder. De mishandlede ham og han så forfærdelig ud. De solgte ham så videre som Dressurhest, hvor jeg havde solgt ham som skovturshest. Han havde mus i knæet og derfor ikke egnet som ridehest. Jeg solgte ham for 10.000 med udstyr dengang. Han blev så solgt igen for 25.000 kr til en ung pige, der kontaktede mig på hestegalleri og vi faldte i snak og pludselig kunne vi lægge to og to sammen. De havde snydt hende. Jeg havde jo billeder af hans mus i knæet og papirer på det fra dyrlægen. Jeg fik fat i hende jeg købte sammie af og vi ringede, skrev mails til snyderne og næsten truede dem. Den unge pige fik et kæmpe afslag i prisen og vi fik renset vores navn. De havde jo selvfølgelig sagt han så sådan ud, da de købte ham af os. Puha, det hele vender sig lige i min mave ligenu af at tænke på det og huske de billeder den unge pige sendte til os af ham. Heldigvis havde jeg billeder med dato på fra lige inden jeg solgte ham og der var han i fin form og jeg havde også lige haft dyrlæge på ham – så ham fik vi også med ind i sagen. Men ja, en lang historie kort – han har det rigtig godt i dag som skovturshest nede på Mors. Men jeg sælger aldrig en hest igen. Jeg skal i hvert fald være 100% sikker på hvem jeg sælger til! Jeg er glad for jeg stadig kan følge Sammie og ved hvor han er. Historien endte jo godt alligvel i hvert fald.

Jeg er lidt spændt. Jeg fik et opkald i går aftes fra Telenor, at de ville have en samtale med mig, over telefonen altså. Jeg har søgt om at blive Servicekonsulent ude hos telenor. Så jeg er lidt spændt på hvad denne samtale går ud på. Vi krydser fingre! Kunne være alt for fedt at få arbejde derude!

Ellers havde vi en lidt træls nat i nat. Begge unger var vågne på skidt og var kede af det. Det kan godt mærkes nu, skal jeg hilse at sige. Men det går nok. Desværre ser det ud til vores nye kaffemaskine allerede strejker? Det må bare ikke ske! Og så lige i dag?! Nej, nej, nej…

Mette og Lasse har invitereret os på middag næste lørdag. Det glæder vi os til. Har hørt en lille fugl synge om en speciel Chili-suppe. Tror jeg undlader, at fortælle Chili om navnet på suppen. Det vil hun nok ikke kunne forstå. hi hi. Denne lørdag skal vi først en tur vej af Farmor og farfar. De har en julegave liggende fra Oldemor, som vi skal op og hente. Turen går derefter op til Morfar og Moster. Moster havde jo fødselsdag igår og holder derfor fødselsdag på lørdag. De passer så ungerne, når vi tager i biffen og ser Klovn senere på aftenen. Tror det bliver en god lørdag!!