Ny bærbar, Zumba og tillykke til Moster!!!


Ja, så fik jeg min nye bærbar hjem. Åhh, hvor jeg glæder mig til at komme igang med at lege med den. Ligenu står den og lader op og venter pænt på mig. John ringede til mig mens jeg var ude i storcentret. Han ville lige høre om jeg ikke købte en Drømmekage inde i Bilka og komme over til Bauhaus med den til ham og hans kollega. Det ville jeg gerne og John blev også meget glad for det. Lotus fik en gratis bolle i bagerafdelingen og den guffede hun på vej hjem i bilen. Så var der ro. Hi hi.

I aften står den på Zumba i Klokkerholmhallen. Jeg er meget spændt på det og håber jeg har fået lokket Mette-pigen med dertil. Det bliver sjovt!! smiley
Jeg prøvede at lukke hestene ud for lidt siden. Men der er altså bare ALT for glat for dem. Jeg skyndte mig at lukke dem ind igen, inden der skete ulykker. De var nu også glade nok for at komme ind i en nystrøget boks med foder og hø.
Jeg blev også færdig med min nye Twillight bog i går aftes. 1000 sider er nu læst. Det gik hurtigt, synes jeg. Jeg kiggede lidt efter ude i Bilka om de havde en ny bog. Jo det havde de. En i samme serie. “Bree Tanners korte liv efter døden”, eller sådan noget. Meeen, den var så tynd, at jeg vil ha´læst den i løbet af 1 dag og så kostede den 139,-. Nej jeg tror jeg venter og ser om der ikke er noget andet spændende…

Og så en fødselsdagshilsen. Moster fylder år i dag! Stort tillykke med fødselsdagen Annika! Håber du har en god dag!