Afslapningsdag…

I dag har vi ikke lavet dagens store gerning. Jo, lidt oprydning og tøjvask. Far smuttede ind og handlede ind til den helt store hyggedag og lejede tegnefilm og så har vi ellers bare siddet og set dem og hygget. I morgen skal vi over til Johns søster, Maiken og hendes lille familie. Det var vist noget med nogle æbleskiver vi skulle indtage smiley Det ser vi frem til. Også længe siden vi har været i Ravnshøj. Nu vil jeg igang med min bog igen. Så håber I får en rigtig hyggelig aften…

Julefrokost på Jegindø…

Ved 9 tiden i går morges drog vi på den lange tur til Jegindø. Det tog næsten 3 timer pga sne og glatte veje. Vi havde nogle få pitstop men ellers forløb turen som den skulle. Ungerne sov og legede det meste af vejen. Lotus blev først ked af det da vi nåede Jegindø – så det var rigtig fint.
Det var dejligt, at se så mange fra Johns familie, der havde trodset sne og glatte veje og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag dernede. Lotus gad ikke rigtig sove – men var i godt humør, så det gik alligevel. Chili rendte og legede med sin fætter Marcus og sin kusine Milla, så hende så vi ikke meget til den eftermiddag. Ved 21. tiden var vi vel hjemme igen. Jeg kørte hjem mens John og ungerne snorksov det meste af vejen hjem. Da vi kom hjem fik vi så smidt ungerne i seng. Jeg gjorde klar til jeg skulle læse mere af min nye bog, Daggry – men vågnede ved John kom i seng en time senere og opdagede jeg var faldet i søvn med bogen på skødet. Så jeg håber jeg får lidt tid og overskud i aften til at læse lidt mere.
Dagen i dag skal gå med at lave hestehegn og få styr på alle de gaver, vi fik i julegave og ryddes op. Håber I får en rigtig dejlig dag alle sammen…

Jul i sommerhuset i Hou..

Den 22. december pakkede vi mondeoen med trailer og fik morfar til at hente Harley. Fiaten blev kørt over til Grete, så hun havde noget, at køre i her i julen (Vi bruger jo ikke fiaten, når John er herhjemme). Sommerhuset blev varmet godt op og vi kom på plads dernede og fik pyntet lidt op til jul. Og så var det jo godt Morfar lige kom og hjalp med at skovle sne. John ser ud til hans synes det var ærligeligt vi kun havde en skovl med smileyVi fik lavet appelsiner med neliker og røde sløjfer på. De blev fine. Johnm puttede dog alt, alt for mange neliker i, hvis I spørger Chili og jeg. he he.
Jeg begyndte desværre at få det lidt ringe i løbet af natten. Havde det så ok igen dagen efter, men måtte overgive mig igen natten efter. Sådan er det gået on-& off gennem juledagene i sommerhuset. Rigtig trælst. Lotus har også haft rigtig tynd mave og jeg gik og kastede op og havde tynd mave. Ikke særlig ophidsende, skal jeg hilse og sige.
Den 23. fik vi træet ind og fik det pyntet. Chili var helt vild og elskede, at hun måtte være med til at pynte træet. Det blev også rigtig fint. Aftenen blev brugt på gode gamle danske film – En fast tradition i Birthe og Svend Åges sommerhus.Den 24. fik jeg det dog bedre. Vi gik en god tur alle sammen – selvom det var rigtig koldt. Det gjorde godt for mit helbred i hvert fald og gjorde jeg kunne komme igennem juleaften. Vi fik stablet en hyggelig juleaften på benene. Birthe og Svend Åge kom ved kaffetid og vi fik smidt anden og stegen i ovnen og hyggede med kaffe. Morfar og moster kom også ret tidligt. Det var en rigtig god aften. Så hyggelig. God mad og drikke samt godt selskab – så kan det ikke blive meget bedre. Ungerne fik en strøm af gaver! Det samme gjorde vi. Det var alt, alt for galt. Julemanden kom lige efter vi havde sunget julesange. Vi kunne desværre ikke danse om juletræet i år for bare gaver! Det må vi planlægge lidt bedre næste år. hi hi. MEN jo julemanden kom! Chili blev først rigtig bange for ham.. men efter jeg gik med hende hen til ham, så var det ok. Hun fortalte stolt hvad hun hed og hun fik to gaver af julemanden og lille Lotus fik en. Vi fik så mange fine ting. Kun 1 ting, skal byttes. Vi fik to kaffemaskiner – så det må vi lige se på senere.

I dag kom Svend Åge ved middagstid og spiste rester sammen med os. Jeg kunne dog ikke rigtig spise noget og gik derfor i seng igen med Lotus. John fik ryddet lidt op og læsset i bilen. Og snart var vi på vej hjem mod Nørvang igen. Dejligt, at komme hjem igen – især når man er lidt sløj. Nu vil jeg hygge med min bog, som jeg fik af John – Twilight, Daggry!

Vi nåede det hele. Jul kom bare an!!

Sørme om vi ikke nåede det hele! Jeg fandt alt, jeg skulle bruge, i Hjallerup! Så nu kan julen bare komme an. Svend Åge og Birthe var lige et smut ovre med and og flæskesteg. Birthe kom også med hendes gode klejner! Dem får jeg altså svært ved at holde snitterne fra.
Jeg kommer nok ikke til at være så meget online det næste stykke tid, da Harley har smadret min bærbare pc. Nøj, hvor er jeg bare ked af det. Men, må lige se om jeg kan få den fixet efter jul engang. Måske skal jeg se det som en oplagt mulighed for at komme lidt offline og bare nyde juleferien sammen med min lille familie? Jo, jeg vælger at se positivt på det. Og jeg har jo også min mac, der står ovenpå, som jeg bare kan bruge – hvis jeg ikke kan dy mig mere for at komme på nettet. Men jeg er nok ikke online 24/7 det næste stykke tid. He he. Det er nok meget godt.
Vores kaffemaskine valgte også, at stå af i dag og vores postkasse hænger i en tynd tråd! Så er det godt vi har ønsket os nyt af begge dele – og forhåbeligt får vi vores ønsker opfyldt. Vi kan bare håbe. Altså det går jo “godt”, hva? smiley
Desværre missede jeg et ret så vigtigt opkald i dag.. Ja faktisk to.. kan jeg se. Et fra en rigtig god ven og et fra Pædagog-Grete. Jeg prøvede at ringe tilbage til kommunen, men de var desværre gået for i dag. Eller det vil sige, Grete var ude på dagplejebesøg. Hun vil ringe igen i morgen. Jeg krydser VIRKELIG fingre for, at Lotus har fået plads ved Jonna inde i Klokkerholm. I må også gerne krydse fingre smiley Det ville være den BEDSTE julegave for os at få – hvis vi får at vide Lotus har fået plads hos Jonna. BE BE! Kære julemand… Vi lover at være søde og artige og alt muligt smiley

I dag modtog vi flotte og dejlige julekort fra Bjert, Ravnstrup, Brønderslev og Rakkeby – og der var sørme også julekort til Lotus og Chili fra Morfar og Moster. Åh, så stolt Chili er over sit lille julekort! Hun render og “læser” det højt for Lotus hele tiden nu.

Mangler kun lidt småting…

og så er vi snart klar til jul. Listen med ting jeg skulle huske – er kortet meget ned. Det er rart. John har vist fri i morgen. Jeg krydser fingre! Ville være dejligt, at have ham til at hjælpe herhjemme med det, der skal klargøres.

I aften skal vi til Frederikshavn med julegaver til Johns familie. De skal holde jul hos Johns forældre – og så kan vi lige så godt aflevere alle gaver til fætter og kusine samt johns bror og kæreste deroppe. OG så er vi ellers også bare ved, at være klar til jul. Birthe kommer vist over med flæskestegen og andebrysterne her i dag og hørte også en lille fugl synge om, at hun har lavet klejner! Mums. De bliver svære at holde fingerne fra smiley

Senere skal jeg og ungerne ind og hente det sidste til juleaften. Havde jo helt glemt, at købe dug og servietter – Så på den igen. he he.. Kan I have en rigtig dejlig dag.