Svigerfars fødselsdag…

I går var vi til fødselsdag hos Svigerfar. De havde lavet duer. MUMS siger jeg bare. Bare sovsen i sig selv var så god. Lækker menu. Det var hyggeligt, at se dem alle igen. Johns søskende har vi jo ikke set siden brylluppet – så der var en masse, at snakke om igår kan I tro. John faldte godt nok i søvn på sofaen foran brændeovnen. Han kan ikke helt holde til den gode mad, rødvin og den gode varme fra en brændeovn. Chili holdte ud til vi kørte hjem og Lotus var så dejilg nem, at have med. Super aften.

I går fik far og John kørt en masse jord ind i stalden og fyldt huller op. De er ikke færdige endnu – men det begynder at ligne noget.

I eftermiddag står den på kaffe og kage i Birthe og Svend Åges sommerhus og måske en dejlig frisk gåtur til vandet. Det bliver en herlig søndag, ja det gør.

Desværre måtte vi takke nej til campingturen næste weekend. Budgettet er ikke lige til det. Har jo lige ofret en del penge på fiaten og vi har heller ikke fået campingspejle endnu til bilen. Vi må vente til sommer, hvor vi er up to date med det hele og har råd til en lille ferie. Ærgeligt – men vi må hellere se det i øjnene med julen lige for dørerne. Pengene er ikke lige til det ligenu.

Vi har prøvet noget nyt til hestene. De skal prøve at have roer. Fik “skraldet” nogle til dem igår – så jeg er spændt på om de har spist dem. Det er i hvert fald en god og billig løsning på foder, hvis de vil have dem.