Nu med Akut Bronkitis…

Ja, så fik jeg lige et lægetjek. Det er ikke så farligt som det lyder. Men jeg har noget, der hedder Akut Bronkitis. Ikke noget man som sådan kan gøre noget ved. Mit bliver så forværret af kulde – så det skal jeg så vidt muligt prøve at undgå de næste par dage og så ellers holde øje med opspyttet og om jeg har feber. Er glad for det ikke er lungebetændelse jeg er rendt ind i denne gang og det her skulle gerne gå væk af sig selv i løbet af et par dage. Jeg håber. Jeg er nemlig så træt i hele kroppen og øm over det hele af al den hosten. Vi prøver at sætte varme på soveværelset i nat. Kan være det hjælper lidt på det hele og så må jeg ellers bare holde mig godt varm og prøve at holde mig indendøre så meget som muligt.

John er på vej hjem. Dejligt med en normal arbejdsdag. Jeg er i gang med at lave rigtig god mad. Oksecuvette og krydderkartofler i fad og dertil en god flaske rødvin. Jow jow – nu skal der hygges og samles kræfter til at komme ovenpå alt det her dumme sygdomshalløj.

Hoster og sprutter…

NU er jeg godt nok ved at være træt af det hosten. Har hostet i over en måned nu hver eneste morgen og aften. Over en uge har jeg hostet hvidt slim op og jeg skal hilse at sige det bestemt ikke er lækkert. John har nu krævet jeg får ringet til lægen, så jeg ikke skal rende rundt her og lyde som en syg sæl. Det er også begyndt at gøre ondt i brystet – men det er nok ikke så sært når jeg har hostet så længe. Sover elendigt om natten for hosten kommer jo hver gang jeg ligger ned. Er ved at blive sindssyg over det. Håber lægen kan gøre noget for mig…

Vi starter op med at lave madplan igen nu. Det er lidt nemmere – og også billigere.. Jeg har jo hver eneste dag, de sidste par uger, været ude og handle ind. Det er lidt trættende. Så i dag handler jeg istedet ind til hele ugen.