Lidt hygge…

Tøserne og jeg smuttede en tur ind til Hjallerup for at kigge lidt i stedet. Vi tog en tur på biblioteket og læste bøger og kiggede lidt. Derefter var vi en tur nede og lege på legepladsen. Chili synes det var rigtig skægt og elskede der var sand over det hele. Lotus lå så fint og sov i barnevognen. Vi sluttede lige af ved bageren og købte en chokoladebolle til os.

Chilis samtale…

Så fik vi overstået Chilis samtale i børnehaven. Eller det var nu mere mig, der fik den overstået – for Chili “måtte” ikke være med. Men, de kunne heldigvis kun fortælle gode ting om vores lille pige og roste hende rigtig meget. Hun var en af dem, der havde klaret det bedst i opstart i børnehaven. Hun kan rigtig meget og er meget med i det hele. Måske en lille smule usikker på nye ting – men, det er kun godt nok at tage en naturlig afstand til ting man ikke kender. Samtalen tog en lille time og Lotus sov imens i sin barnevogn – så det kunne jo ikke være bedre. Det var en meget stolt mor der gik hjem fra børnehaven i dag med sin store datter i hånden. Nu er vi ved at få noget frokost – og så vil vi ud og hygge lidt. Ser desværre ud til, at vi skal ud og have fat i en ny støvsuger. Den kan virkelig næsten ikke mere den vi har.

Er godt træt af situationen..

Jeg kom altså ikke afsted igår. John nåede ikke hjem. Må indrømme jeg er ved at være godt gal i skralden over det her. Jeg betaler 300 pr. måned for at ride på rideskolen – og kommer jeg ikke afsted, så er det bare penge ud af vinduet. Og jeg gider heller ikke stå standby og afvente – kommer jeg afsted – gør jeg ikke – kommer jeg afsted – gør jeg ikke. Det er simpelthen for stressende og går ud over hest, børn og mig selv. Lysten til at ride og tage afsted er på nulpunktet, hvis det skal foregår sådan her hver eneste torsdag. Og onsdag for den sags skyld. Øv for en muggen dag i går! Jeg ville rigtig gerne have været afsted så vi var lidt i form til heldagstræningen i Thorup på lørdag. Nu må jeg se hvordan det går og om jeg overhovedet kommer afsted det det også. Ja, I kan nok godt fornemme en bitter tone. Men jeg er altså godt træt af situationen. smiley

Jeg prøver at komme i bedre humør – skal snart ned til forældremøde i børnehaven. Er lidt spændt på hvad de har at sige dernede og om Chili trives der.