Hyggelig dag med mødregruppen..

I dag var så dagen hvor vi skulle mødes i mødregruppen for 1. gang. Mette og jeg aftalte at jeg kom forbi hende 13:20 tiden og så kunne vi følges af ind til Klokkerholm hvor Trine boede. Det gik rigtig fint og tiden fløj afsted. Lidt i to var vi fremme og mødte Trine fra gruppen og hendes lille guldklump.

Vi var der lidt over en time og så tog vi vej af Børnehaven efter Mettes dreng, Morten. Derefter tog vi over og hentede Chili-mus i dagplejen og hjem det gik. Dog blev Chili og Morten hentet af Mortens far på vejen mens Mette og jeg fortsatte med barnevognene. Det er bestemt ikke sidste gang vi gør det da. Rigtig hyggeligt at følges.

Chili blev så ovre hos Morten og legede mens jeg gik hjem for at hente bilen så jeg kunne komme ud og handle. Mødte så nabo-Grethe som manglede to hunde. Så mig hjem for at hente både John og bil – og så kørte vi ud for at lede efter hund og handle ind. Grethe ringede dog kort tid efter at hun havde fundet begge hunde igen. De var rendt ned til en af de gårde der lå noget fra vejen.

Ligenu er far ved at slå græs mens jeg og Lotus laver mad. Chili render og leger i sit legetårn. Det er ren fred og idyl – bortset fra larmen fra plæneklipperen smileysmiley