Mødregruppe, hygge & kvadrilletræning…

I dag har Lotus og mor været i mødregruppe med dem fra jordemoderen. Rigtig hyggeligt og sjovt at se de andres små pus. Vi var 4 der gerne ville mødes igen og holde kontakten og har aftalt at mødes den 26. maj igen.

Jeg skal hente Chili i dag da John lige skal inden om et værksted i Frederikshavn og bestille tid til Puntoen som skal til syn hurtigst muligt.

Ellers har jeg været igang med at gøre hestetraileren klar til afgang i aften. Har fået styr på alt ridegrejet og pakket det deri. Skal til Thorup og træne sammen med Rebecca og Enya. Det bliver rigtig godt og en prøvelse – for John skal være alene med Lotus for første gang. Håber det går – for vi har heldags-kvadrille-træning her på fredag. Så vi vil lige se hvordan i aften kommer til at gå. John tager med til træning sammen med Lotus og så må jeg amme når der er pause og ellers må hun få flasken. Vi har smugtrænet lidt her de sidse par dage og igår tog hun endelig flasken og suttede løs. SÅ KRYDSER FINGRE for det kommer til at gå godt i aften.

Noget andet er at Jens har rykket det meste af sin man af igen! Han fik sin allergisprøjte for sent. Øv! Der er ikke meget hår tilbage. Var helt grædefærdig da jeg så det i dag. Øv altså!

Besøg på Kirkegården…

I dag var Lotus og jeg en tur på kirkegården med blomster til mor – og med tanken om at vi skulle vise Lotus frem for mormor. Købte nogle smukke røde blomster og satte dem i en vase derude. Vi havde barnevognen med – så gik en lille tur rundt på kirkegården.

Vi fik også handlet mad ind til resten af ugen. Som I kan se på det tidligere indlæg – så er vi begyndt med vores madplaner igen. Dejligt. Det gør det hele så meget nemmere.

I eftermiddag kommer Svend Åge og hjælper John med at svejse lidt på Vectraen så den kan blive klar til at komme ud med hestetraileren igen. Derefter skal vi en tur op til morfar og hente Puntoen. Den skulle gerne være færdig hos mekanikeren og klar til syn! Jubii! Glæder mig til at få min bette bil igen – selvom det nok bliver John, der skal køre i den fremover. Den er billigst i benzin og der er ikke rigtig plads til to unger og en barnevogn deri. Men, det går jo også nok alligevel.

Madplan uge 17

Mandag: Oksecurvette med pommes og favoritsovs

Tirsdag: Kogte kartofler med kogte grøntsager og svinekorteletter

Onsdag: Wok

Torsdag: Kartofter i fad + et godt stykke kød

Fredag: Mad udefra (Da vi er til heldagstræning)

Lørdag: Flæskesteg på grillen med alt tilbehør..

Søndag: Rester