Lotus Elisa – Fødselsberetning
Dato: 7. april 2010
14:20
I dag havde jeg en aftale med min jordemoder om en snak om igangsættelse. Min
jordemoder synes lige hun ville give mig en hindeløsning og derved evt. sætte
fut i sagerne. Jeg var på dette tidspunkt allerede 2-3 cm åben og havde en smule
livmoderhals tilbage.
Jordmoderen gav mig
noget Klyx med hjem som jeg skulle tage og så få renset ud og derefter gå en
lang tur. Hun mente jeg ville føde inden 35 timer! Yeeaah Right. Den havde jeg
jo hørt mange gange før. Ingen jeg gik ville hun lige rode lidt mere oppe i
mig. Nu synes jeg at der kom lidt sammetrækninger.
Inden jeg gik hjem fik jeg en tid til igangsættelse på
42-dagen om søndagen kl. 10.00. Dejligt endelig at have en dato at se frem til.
Så gik glad derfra – men med mange smerter…
Ringede grædende til John og fortalte om hvor forfærdeligt
ondt den hindeløsning havde gjort og jeg nu havde en del sammentrækninger og
bedte derfor John om at komme hurtigt hjem – hvis nu…
15:00
Veerne begyndte så små at bide nu – meen jeg troede stadig ikke helt på den.
Havde jo sagt så mange gange før – at nu startede det, hvorefter det hele gik i
sig selv igen. Ringede nu alligevel til min far for lige at høre om han kunne
tage Chili – hvis nu.
15:50
John kom hjem og jeg synes nu at veerne bed ret meget og fik John sat i sving
med at fodre hestene af og lukke dem ind. Og i mens begyndte jeg at lave tidlig
aftensmad – for nu var jeg altså ikke i tvivl mere. Fødslen var på vej. John
kom ind og blev sat i gang med at pakke baby udstyr – og pakke Chilis ting. Jeg
kunne nu slet ikke overskue at vi evt. skulle forbi min far i Rakkeby og fik
derfor John til at ringe til vores nabopar
og høre om de ville tage Chili nu. Det ville de heldigvis rigtig gerne. Så
afsted med Chili og 10 min. Efter var John hjemme igen og bad mig ringe til
Jordemoderen. Nu var der ca. 2-3 min mellem hver ve og de varede ca. 40-50 sek.
Jordemoderen bad os komme med det samme.
18:30
Ankomst til Hjørring Sygehus
Veerne tog til i bilen på vej til Hjørring – og jeg havde
pænt ondt. Men synes vi fik timet fartbombene rigtig godt gennem en af byerne.
Fuld skrue på når veerne var væk og kørte lige så stille når de kom. De var
100% regelmæssige så John vidste godt når han skulle gasse op og køre stille.
Han var en stor hjælp i bilen og fik mig til at slappe af trække vejret. Det var en god tur i bilen og
jeg er glad for vi kørte på dette tidspunkt. Da vi ankom til fødegangen var
veerne nu så onde, at jeg ikke følte jeg kunne være nogen steder. Begyndte at
blive noget utryg. John fik mig igennem veerne ved at få mig til
at fokuserer på ham og hans vejrtrækning. Tænk sig noget så simpelt som at
trække vejret – kan være så svært når man har veer. Jeg kunne slet ikke finde
ud af det og gik et par gange i panik over de stærke smerter. Jeg tiggede om en
Epidural. Men Jordemoderen ville lige tjekke hvor meget jeg var åben. 5 cm
allerede. Dejligt. Hun spurgte om jeg ikke synes vi skulle vente med Epiduralen
for jeg klarede jo veerne så flot.” Nå! Tænkte jeg bare!”.. Jeg var ved at dø,
men kunne også godt se fornuften i at prøve at vente. Veerme kunne jo gå i sig
selv igen ved at få lagt den. I stedet fik jeg en varmepude foran på maven –
hvilket tog lidt af smerterne. Jeg fik tilbudt en iltmaske – som viste sig at
være guds gave til mig. Den fungerede bare så godt – og jeg blev god til at
fokusere på min vejrtrækning. John var der hele tiden: ”Pust ud – puuuust ind –
puuuust ud – puuuust ind”. Han kunne se på mine øjne hvornår jeg havde mest
ondt og hvornår veerne trappede ned og kunne sige til mig at nu var det værste
ovre og jeg begyndte at slappe af i hver ve.
Kl. 19:30
Veerne tager til.
Er nu 6 cm åben.
Kl. 20:50
8 cm åben og havde virkelig ondt. Tiggede og bad og min epidural – men nu var
det ved at være for sent. Men alligevel gjorde
de klar til den. Lå drop og hentede narkosebordet. Det fik mig virkelig til at
slappe af – bare det at blive hørt og jeg kunne se de ville prøve at gøre noget
for mig. Jordemoderen sagde at mine smerter ikke blev værre – så jeg blev lidt
rolig igen. Hun lovede mig at det har var toppen! Så det håbede jeg på og
kæmpede videre.
21:28
9 cm åben og føler nu det begynder at presse. Jeg bliver lagt over på fødelejet
og ligger så der og kæmper mig igennem veerne. Den sidste lille kant før jeg er
10 cm vil ikke rigtig forsvinde.. men jordemødrerne siger at jeg kan da prøve
at presse ved næste ve.
21:40
Må endelig presse nu. Hold da kæft det gjorde ondt.. Jeg skreg og skreg. Men de
synes jeg gjorde det skide godt. Sikke mange kræfter man har. Utroligt nok.
21:44
Så kom Lotus Elisa til verden efter 5 min presseveer! Slog min egen rekord som
var på 11. min ved sidste fødsel. Lotus
målte 53 cm – og vejede 4380 gram. Dejlig stor pige!
Det var nu en dejlig nem fødsel og er virkelig så stolt over
jeg klarede mig igennem den. Fik rigtig meget ros for min kontrol under veerne.
Fik et par sting – hvilket jeg havde forventet efter den
omgang pressen. Men det var det hele værd!